Hvis du arbejder med mennesker i bevægelse eller er interesseret i hvordan vi kan designe et mere menneskevenligt transportsystem, skal du helt sikkert læse bogen ‘Transport for Humans‘ af Pete Dyson og Rory Sutherland (se den her).

Bogen er en skøn kobling af adfærdsindsigter og mobilitet, i en letlæst og humoristisk stil pakket med indsigter; og en tydelig kærlighed til feltet. Som psykolog gift med en mobilitetsplanlægger (Sine Sola), var det en bog vi var nødt til at læse sammen!

Her er de vigtigste pointer fra bogen vi tog med os:

Transport handler ikke kun om at flytte folk fra A til B, så hurtigt/effektivt som muligt

I “Transport for Humans – Are we nearly yet” argumenterer Pete Dyson og Rory Sutherland for at det er en oversimplificering, når vi designer transport som om det kun handler om at “få folk fra A til B” – hurtigst og billigst.

For hvad nu hvis det MINDST irriterende ved din rejse er dens længde? Og det i virkeligheden er alt det rundt om rejsen fra A til B som var problemet. Såsom: beskidte toiletter, dårlig wifi, ingen mulighed for kaffe eller mad, svært at finde vej på stationen, ingen rene vinduer at kigge ud af og nyde udsigten.

Fordi mennesker ikke er gods – betyder alle disse ting også noget. Vi oplever meget mere end hvor hurtigt og effektivt rejsen er. Og der er mange ting man kan gøre for at rejsetiden bliver mindre vigtig:

• Kan vi gøre det lettere at arbejde fra toget, så rejsetiden ikke er spildtid?
• Kan vi gøre den oplevede rejsetid mere spiselig, ved at gøre turen mere behagelig eller spændende?
• Eller i det hele taget – hvilke andre (psykologiske) behov kan vores transportsystem udfylde, der ikke kun handler om at komme hurtigt frem?

Ja selvfølgelig skal du læse bogen:

Alt i alt, er det en bog til mobilitetsplanlæggeren, adfærdsnørden – og alle der nyder at transportere sig (nogle gange mere end andre, naturligvis).

Dyson og Sutherland råber alle de aspekter af transport op, som vi intuitivt ved er vigtige, men som vi ofte ikke planlægger efter.